Hundehvalp

Jeg er din hundehvalp, og jeg vil elske dig til verdens ende, men
vær sød at lære nogle ting om mig.

        James ca. 1/2 år

Billede 087 - version 2

Jeg er en hundehvalp, det betyder, at min intelligens og ydeevne for indlæring
er på niveau med et 8-måneder gammelt spædbarn. Jeg er en hundehvalp. Jeg vil tygge i alt, jeg kan få mine tænder i. Det er på den måde, jeg lærer om og udforsker verden. Selv menneskebørn putter ting i munden. Det er op til dig at lære mig, hvad jeg må tygge i, og hvad jeg ikke må tygge i.

Jeg er en hundehvalp. Jeg kan ikke holde min blære i mere end 1 - 2 timer. Jeg kan ikke ”føle”, at jeg er trængende, før det begynder at komme. Jeg kan altså ikke sige på forhånd, at jeg skal tisse, og jeg har ikke kontrol over det, før jeg bliver 6 - 9 måneder.

Lad være med at straffe mig, hvis jeg kommer til at tisse, når jeg ikke har været ude i 3 timer. Det er din skyld. Det vigtigt at vide, at jeg skal ud ca. hver 2-3 time, og når jeg har spist, sovet, leget eller drukket.

Desuden, hvis du ønsker, jeg skal sove igennem om natten, så giv mig ikke vand efter kl. 19 – 20 om aftenen. En papkasse vil lære mig at blive hurtigere stueren og vil undgå, at du bliver gal på mig. Jeg er en hundehvalp, der vil forekomme uheld, vær venlig at have tålmodighed med mig! Jeg vil lære det med tiden.

Jeg er en hundehvalp, jeg elsker at lege. Jeg vil løbe omkring og jage ukendte monstre og jage dine fødder og tæer og angribe dig og jagebolde, andre legesager og små ting. Det er leg. Det er det, jeg laver. Bliv ikke gal på mig eller forvent, at jeg er rolig, dæmpet og sover hele dagen.
Min leg er gavnlig, brug din klogskab til at lære mig at lege med passende legetøj, og aktiver mig med forskellige rullende bolde, eller gode trækkelege, eller masser af legetøj, jeg må bide i.

Hvis jeg bider for hårdt i dig, så tal til mig på hundesprog, ved at give et højt ”av” fra dig, jeg vil forstå budskabet, da det er sådan hunde kommunikerer med hinanden. Hvis jeg bliver for voldsom, så bare ignorer mig i et par minutter eller sæt mig i min kasse sammen med passende legetøj, jeg kan bide i.

Jeg er en hundehvalp. Forhåbentlig vil du ikke råbe efter, slå eller sparke et 6-måneder gammelt spædbarn, så  gør det heller ikke ved mig. Jeg er fintfølende og også meget modtagelig. Hvis du behandler mig brutalt nu, vil jeg vokse op og lære at være bange for at blive slået, sparket eller bidt. I stedet for, opdrag mig med hjælpsomhed og visdom.

Desuden, hvis jeg bider i noget forkert, så sig: “Nej!” og giv mig et stykke legetøj, jeg må bide i. Det er bedre allerede nu at tage alt væk, som du ikke ønsker, jeg skal komme til. Jeg kan ikke se forskellen mellem din gamle sok og din nye sok eller dine gamle sko og dine nye Nike-sko.

Jeg er en hundehvalp, og jeg er et dyr med følelser på mange måder ligesom dig, men også anderledes. Selv om jeg ikke er et menneske i hundeklæder eller en ufølsom robot, som kan følge dine vink, ønsker jeg virkelig at gøre, som du ønsker og blive en del af din famile og dit liv. Jeg håber, du valgte mig, fordi du ønsker en kær partner og ven, så send mig ikke ud i baggården, når jeg bliver større, vær ikke hård ved mig, men form mig i stedet med venlighed og giv mig retningslinier og træning, så jeg passer ind i din familie.

Jeg er en hundehvalp, og jeg er ikke perfekt, og jeg ved, at det er du heller ikke. Jeg elsker dig alligevel. Så vær sød at lære alt om træning og hundehvalpes opførsel fra din dyrlæge, bøger og internettet! Lær om min specielle race og dens karakteristiske ting, det vil give dig forståelse for og indsigt i, hvorfor jeg gør de ting, jeg gør. Vær sød at opdrage mig med kærlighed og tålmodighed til at opføre mig på den rette vis og socialiser mig ved at træne mig I en hvalpebørnehave, vi vil begge få en masse sjov sammen.

Jeg er en hundehvalp og jeg ønsker mere end noget andet at elske dig, at være sammen med dig, og at behage dig. Vil du ikke godt være sød at give dig tid til at lære, hvordan jeg fungerer? Vi er ens på den måde, at vi begge føler sult, smerte, tørst, ubehag, frygt, men vi er også meget forskellige og må arbejde på at forstå hinandens sprog, kropssprog, ønsker og behov. En dag vil jeg være en velopdragen hund, forhåbentlig en, du kan være stolt af, og en som du vil elske lige så meget, som jeg elsker dig.


lille westie2